Cykel Motion Viborg Nyhedsbrev 6/20 af 7 JUN 2020

 

1. Coronakrisen. Regeringens lempelse af forsamlingsforbuddet  til max. 50 betyder at CMV igen kan forsamles og træne som normalt. Således skal man ikke længere tilmelde sig alm. træning, og der er intet behov for forskudt afgang for de forskellige hold. Af praktiske grunde fastholder vi tilmelding til enkeltstart og sæsonstart.

 Vi skal naturligvis stadig overholde de generelle retningslinjer mht. håndhygiejne, fysisk kontakt m.v.

 

Således ser de kommende aktiviteter ud (som kan ses på Klubmodul):

9 JUN Mesterskaber i enkeltstart afholdes med max. 50 deltagere, som skal tilmelde sig via Klubmodul.

9 JUN Seniorkaffe afholdes

13 JUN Lang træningstur kan afvikles som planlagt, med der skal udpeges en kaptajn

15 JUN Bestyrelsesmøde afholdes

27 JUN Hærvejsløb, aflyst

27 JUN Sæsonstart med morgenkaffe kl 0900, 3 timers cykeltur og grill mm i klubben. Tilmelding via Klubmodul med max 50 deltagere

14 JUL Seniorkaffe afholdes

11 AUG Seniorkaffe afholdes

11 AUG Klubmesterskab linjeløb

 

Samlet klubmester bliver baseret på enkeltstart og linjeløb (stjerneløb afvikles ikke).

 

2. Enkeltstart 9 JUN har foreløbig 6 tilmeldte deltagere. Som lovet på generalforsamlingen vil bestyrelsen ”revurdere klubmesterskab og anden aktivitet med henblik på hjælpere vs deltagere”. 5 hjælpere til 6 deltagere til enkeltstart er ikke i balance. Bestyrelsen vil overveje at aflyse enkeltstart, hvis der er under 10 deltagere. Så meld dig til, selvom du ikke er garanteret en førsteplads.

 

3. Klubmodul

3.1 Husk at opdatere jeres profil på Klubmodul når I ændre: e-mail, tlf., adresse, betalingskort m.v.

På PC’eren i øverste højre hjørne er der en knap ”Min profil”, hvor man kan redigere sin profil. Betalingskort opdateres af knappen lige under, som hedder ”Mine tilmeldinger”.

3.2. Leje af cykelholder m.v. mere end 30 dage frem. Hvis man ønsker at leje mere end 30 dage frem i tiden skal man på CMV hjemmeside på PC’eren vælge ”UDLEJNING”. Tryk på emnet (fx Cykelkuffert”). Øverst står nu ”Valgte datoer”. Her trykkes på ”Slutdato” (som automatisk er sat 30 dage frem i tiden) og vælg en passende dato og tryk "søg".

 

4. CMV har nu 173 medlemmer (heraf 18 kvinder)

Ingen nye medlemmer siden 9 MAJ 2020

 

Vh

 

Carsten Simmelsgaard

Formand for CMV, køreudvalget og webmaster