Cykel Motion Viborg Nyhedsbrev 4/2017 af 4 OKT 17

1. Ægtefæller med til Mallorca.

Nogle af vores medlemmer ønsker at tage ægtefæller (som ikke er medlem af CMV) med til udlandsturen til Mallorca 2018. Bestyrelsen har derfor lavet følgende prioriteringsliste:

1. CMV medlemmer

2. CMV medlemmers cyklende ægtefælle

3. Medlemmer i øvrige cykelklubber

4. CMV medlemmers ikke-cyklende ægtefælle

Pt. er der 45 tilmeldte og 8 på ventelisten, som Chr. Greve styrer efter ovenstående prioritetsliste. Der er plads til 50.

2. Kaptajner til Mallorca 2018.

Sidste års tur til Mallorca var en stor succes, bl.a. pga. rekognoscering en uge før af kaptajnerne. Derfor har bestyrelsen besluttet at give et tilskud på 1000kr til hver kaptajn, som tager til Mallorca 2018 en uge før. Turudvalget får fortsat 1000kr til diverse udgifter, som ikke skal dokumenteres.

3. Portrætbilleder på hjemmesiden

er ikke komplet endnu. Bestyrelsen vil derfor gå lidt mere proaktivt til værks. Michael Gramkow vil skrive til de medlemmer, som ikke har et portræt på hjemmesiden. Hvis man har it-problemer med at lægge billedet på hjemmesiden kan man sende billedet til Michael, som vil lægge dem på hjemmesiden.

4. Renovering af klublokale

Som flere sikkert har set har vi fjernet skillevæggene til lageret for at få et større regulært lokale. Nu skal lokalet så renoveres koordineret af Henrik Abild

- loft og vægge males

- nyt ensartet lysarmatur i loftet

- nyt gulvtæppe

- renovering af el-systemet herunder 1-2 stikkontakter i nærheden af lærredet

- generel oprydning med kassation af ikke brugte effekter

- klar inden generalforsamling primo februar 2018